322 rensdyr dræbt i norsk nationalpark

Flere hundrede rensdyr er formentlig blevet dræbt af et lynnedslag.

VIDEO Stephen Hawking: Jeg vil ikke gøre mig klog på kvinder

DR fik lov at stille ni spørgsmål til professoren – om fysik, filosofi og faderlige råd.

Kretz: Mit møde med Hawking

Det kan tage Stephen Hawking et minut at finde ét ord frem på sin stemmecomputer. Alligevel sagde han ja til et længere tv-interview med DR i denne uge.

Støjberg kaldes i samråd om teltlejre

Radikale mener, der er bedre og andre muligheder, nu hvor flygtningeantallet er faldende.

Pårørende klager til Tivolis direktør

Forlystelsesparken bør drive kasino på en mere ansvarlig måde, lyder opfordring fra pårørende.

Viborg og FC Midtjylland delte på heden

Privacy Policy

Persondatapolitik og brug af cookies*

Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondatapolitik og brug af cookies, når du besøger jyllands-posten.dk og de tilknyttede domæner finans.dk, guide.dk og viden.jp.dk.

Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondatapolitik, og vi indsamler aldrig persondata, uden at du selv har givet os disse oplysninger, f.eks. ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.

På jyllands-posten.dk, finans.dk, guide.dk og viden.jp.dk benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som finansierer disse sites.

Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.

* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag jyllands-posten.dk eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.

Efter 15 års sparerunder: Regeringen vil pumpe millioner i diplomatiet

Efter mange års nedskæringer i diplomatiet skal den danske udenrigstjeneste have et millionløft.

Det er første gang i 15 år, at der kommer flere penge til den klassiske drift af udenrigstjenesten

Kristian Jensen Udenrigsminister

Oprustningen skal bl.a. bruges til håndtering af udfordringerne efter briternes udtræden af EU, terrorbekæmpelse, migrationsudfordringen og til at styrke økonomisk diplomati, der kan åbne døre for danske virksomheder, siger udenrigsminister Kristian Jensen.

Han oplyser, at regeringen i udspillet til en ny finanslov vil afsætte 35 mio. kr. ekstra næste år stigende til 70 mio. kr. årligt fra 2018 til en generel styrkelse af »det klassiske diplomati« og Danmarks indsats rundt i verden.

»Det er første gang i 15 år, at der kommer flere penge til den klassiske drift af udenrigstjenesten. Der er behov for at styrke Danmarks diplomatiske muskler i den verden, som vi lever i for øjeblikket,« siger Kristian Jensen.

Pengene vil først blive endeligt fordelt, når regeringen senere fremlægger en ny udenrigspolitisk strategi, som bl.a. skal bygge på anbefalinger i den store udredning fra regeringens udenrigsgransker, ambassadør Peter Takøse-Jensen. Allerede nu har Kristian Jensen dog udpeget en række prioriteter, som også kan betyde oprustning på den danske EU-repræsentation i Bruxelles.

Beskyldt for løftebrud

»Vi har i øjeblikket en af EU’s mindste repræsentationer i Bruxelles, og med den fokus, som brexit får, er det et sted, hvor flere muskler kan være med til at sikre Danmarks interesser.«

V-regeringen er blevet beskyldt for løftebrud, fordi den siden valget sidste år har gennemført en spareplan på 200 mio. kr. i Udenrigsministeriet over de næste fire år. Det er sket, selv om V før valget lovede at tilføre ministeriet 70 mio. kr. ekstra. Nedskæringerne blev forklaret med opgavebortfald, fordi udviklingsbistanden blev skåret ned til 0,7 pct. af BNP. Men en del af spareplanen skyldes også, at ministeriets bevilling reduceres med 2 pct. årligt. Kristian Jensen har allerede bort- og nedprioriteret flere indsatser, bl.a. i Mellemøsten, på Balkan og fredsprocessen i Israel.

Udenrigstjenesten

Diplomati på slankekur

  • Fra 2000 til 2016 er Udenrigsministeriets bevilling til drift faldet med 600 mio. kr.
  • Ifølge finanslov 2016 forventes et yderligere bevillingsfald på 200 mio. kr. frem mod 2019. Hovedårsag: Regeringen har skåret udviklingsbistanden ned til 0,7 pct. af BNP. Men samtidig reducerer et såkaldt omprioriteringsbidrag bevillingen med 2 pct. årligt.
  • Reduktionen vil medføre et samlet fald i ministeriets driftsbevilling på knap 800 mio. kr. – eller 33 pct. siden 2000.
  • Nu vil regeringen afsætte 35 mio. kr. næste år stigende til 70 mio. kr. årligt fra 2018.
  • Medarbejdere: Antallet af årsværk i Udenrigsministeriet er faldet fra 1.555 i år 2000 til 1.098 i 2015.
  • Siden 2000 er antallet af ambassader og andre repræsentationer faldet med ca. 20 pct. – fra 120 til 95.
  • En nylig opgørelse viser, at Danmark – bortset fra Island – har den mindste udenrigstjeneste blandt de nordiske lande.
  • Kilde: Taksøe-udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016, Udenrigsministeriet

I er blevet beskyldt for løftebrud pga. spareplaner. Har I nu erkendt, at I har skåret for hårdt ned?

»Nej. Dette sker ikke for at lappe på huller i udviklingspolitikken. Der er tale om nye indsatser, som skal styrke det klassiske diplomati, som vi sagde før valget,« siger Kristian Jensen.

Bevillingerne til Udenrigsministeriets drift er siden 2000 skåret ned med 600 mio. kr. Der skæres 200 mio. kr. mere frem mod 2019. I det lys er 70 mio. kr. vel ikke meget?

»Jo, men jeg står ikke og siger, at vi nu retter alting op til sådan, som det var i fordums dage. Vi har jo også undervejs med både ny teknologi og en mere effektiv drift af vores ambassader kunnet løse opgaven med færre ressourcer,« siger Kristian Jensen.

Han tilføjer:

»Uanset, hvem der har siddet i regering, har der gennem de seneste 10-15 år været en faldende driftsbevilling til Udenrigsministeriet. Det retter vi delvist op på nu med de 70 mio. kr., som vi kan bruge til nye indsatser.«

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) siger, at 70 mio. kr. er »en meget kærkommen indsprøjtning«, men det lukker langtfra de huller, som regeringen har slået i udenrigstjenesten siden valget.

»Jeg glæder mig selvfølgelig over, at man nu sætter et plaster på det gabende sår, men det er jo slet ikke noget, som kan genoprette dansk diplomati, som det så ud før regeringsskiftet,« siger Lidegaard, udenrigsordfører.

Samme kritiske toner kommer fra professor og ekspert i den danske udenrigstjeneste, Martin Marcussen, fra Københavns Universitet, der længe har kritiseret nedskæringerne i diplomatiet. Marcussen erklærer sig overrasket over de ekstra millioner, men er ikke imponeret.

»Der er jo samlet set stadig tale om en besparelse, som nu bliver lidt mindre. Det bliver solgt som en investering i diplomatiet, men det er jo snyd,« siger han og tilføjer:

»Samlet set ændrer dette ikke på billedet af en tjeneste, som er blevet skåret med 33 pct. over en 15-årig periode. Dette forslår jo lidt som en skrædder i helvede. Der skal helt andre midler til,« siger Martin Marcussen.

Kristian Jensen afviser kritikken og gentager, at den nye oprustning ikke handler om at lappe på ting, som regeringen har fortrudt:

»Vi mener stadig, at det er rigtigt at have en udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNP, og en administration, som passer til den bistand. Det er sådan, at når man har mindre udviklingsbistand at dele ud af, så skal der også skrives færre rapporter, være færre planlæggere og færre ambassader. Nu giver vi ressourcer til at opruste det klassiske diplomati, altså vores tilstedeværelse og vores mulighed for politisk at påvirke og vores mulighed for at lave erhvervsmæssige indsatser rundt omkring i verden,« siger Kristian Jensen.

Udenrigsministeriet skal gennemføre omfattende spareplan

Han tilføjer:

»Vi kan ikke løse opgaven uden ressourcer, og vi har brug for at kunne lave nogle nye prioriteter i forlængelse af den kommende udenrigspolitiske strategi, og det bliver der nu afsat midler til, så vi kan få lidt større muskler i udenrigstjenesten. Udenrigstjenesten er slanket og skåret til, og hvis man vil have en styrket udenrigstjeneste, og det ønsker regeringen, så skal der også afsættes midler, og det gør vi nu,« siger han.

Kristian Jensen, falder sparekravet – det såkaldte omprioriteringsbidrag – for Udenrigsministeriet bort, eller gælder det stadigvæk?

»Det er der stadigvæk. Men vi får mulighed for at løfte i forhold til det niveau, der ville have været og mulighed for at skabe initiativer, som vi ellers ikke ville have fået. Det betyder, at vi kommer ud med en udenrigstjeneste, som bliver i stand til at løfte mere, ikke bare for Udenrigsministeriet, men på tværs for alle ministerier og for hele regeringen,« siger han.

Kvinde fundet død i Randers

En 63-årig kvinde er søndag blevet fundet død i en lejlighed på Mærsk Andersens Vej i Randers NØ.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Politiet er sparsom med oplysninger. På nuværende tidspunkt vil Østjyllands Politi ikke ud med, om der ligger en forbrydelse bag kvindens død.

– Jeg har ingen kommentar, siger vagtchef Christian Riis.

I en pressemeddelelse skriver politiet, at en patrulje tidligere søndag var i kontakt med den 63-årige kvinde.

Heller ikke det vil vagtchefen uddybe.

– Jeg kan kun gentage mig selv: Jeg har ingen kommentar på nuværende tidspunkt, siger han.

Kriminalteknikere og retsmedicinere er nu i gang med at undersøge liget.

AaB jubler over transfervindue: Færdig med at handle

AaB er efter søndagens hjemmesejr på 2-1 over AGF med helt fremme i toppen af Alka Superligaen. En forrygende sæsonstart har givet et afkast på 15 point efter syv kampe.

Der var ellers flere eksperter, som før sæsonen satte spørgsmålstegn ved nordjyderne, der vinkede farvel til profiler som Nicolaj Thomsen, Lukas Spalvis, Kenneth Emil Petersen og Rasmus Jönsson.

I stedet er der blevet købt fire nye spilere ind, og seks ungdomsspillere fra egne rækker er kommet op i seniortruppen – en stor udskiftning, men en udskiftning, der indtil videre ser succesfuld ud.

– Jeg er selvfølgelig overrasket over, hvor mange point vi har fået. Klubben har ramt “spot on” på de handler, der er blevet lavet, og de unge gør det virkelig godt, siger anfører Rasmus Würtz.

– Man kan ikke lade være med at være optimistisk. Det er ikke kun, fordi vi ligger, hvor vi gør i tabellen, men fordi jeg kan se, at vi er et hold, der arbejder sindssygt godt, og som vil udvikle sig, fortsætter han.

Transfervinduet lukker om få dage, men sportsdirektør Allan Gaarde siger, at nordjyderne er færdige med at handle.

AaB har over sommeren hentet peruvianske Edison Flores, svenske Markus Holgersson, østrigeren Marco Meilinger og den tidligere AGF’er Casper Sloth.

– Vi er helt færdige på transfervinduet. Det eneste, der kan ske, er, hvis det halve af Asien kommer og køber nogle fra vores hold, siger Allan Gaarde.

– Der er sket sindssygt meget, og vi er mere end godt tilfredse. De nye er faldet hurtigt til, og vi har fået masser af de unge i spil.

– Vi er rigtigt godt tilfredse med vores vindue, men det er kun tiden, der vil vise, om det har været godt nok, siger Gaarde.

AaB ligger lige på tredjepladsen i tabellen – kun overgået af Brøndby og FC København, der ligesom nordjyderne har 15 point, men med en bedre målscore.

Afsløring: Over hele landet findes arkiver med nøgenbilleder

En rundspørge viser, at 36 SSP-medarbejdere i landets kommuner kender til lokale mapper, der indeholder nøgenbilleder af unge piger, som bliver delt blandt unge.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami